Fornyelsesfonden støtter nyt værktøj til diagnosticering af mavecancer

Fornyelsesfonden støtter nyt værktøj til diagnosticering af mavecancer

21-01-13

Innovayt har hjulpet den nyetablerede virksomhed BioScopeX ApS med at sikre et tilskud fra Fornyelsesfonden under delprogrammet innovation af velfærdsløsninger. MultiScopeX projektet involverer otte danske partnere, der samlet modtagere et tilskud på DKK 6 millioner.

Projektet har til formål at udvikle et nyt værktøj til diagnosticering og forebyggelse af bestemte cancerforekomster i maven ved hjælp af skopier. Løsningen er baseret på udvikling af tre hovedkomponenter der integreres i en prototypeløsning og efterfølgende testes gennem prækliniske og humankliniske forsøg hos konsortiets slutbrugere, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet.

Ole Kjeldsen, CEO og grundlægger af BioScopeX siger, ”Tilskuddet er et meget vigtig skridt for den videre konsolidering og udvikling af BioScopeX. Vi er meget tilfredse med det professionelle arbejde Innovayt har ydet gennem hele ansøgningsprocessen – De har bidraget væsentligt til vores succes, og vi vil meget gene anbefale innovayt’s tjenester”.

Du kan læse mere om MultiScopeX projektet på Fornyelsesfondens hjemmeside eller ved at kontakte Thomas Knudsen.