Et alternativt positionspapir til EU’s 9. Rammeprogram

Et alternativt positionspapir til EU’s 9. Rammeprogram

05-07-17

Regeringen har for nylig offentliggjort sit første bud på et dansk positionspapir til det kommende 9. EU-Rammeprogram for forskning, der træder i kraft, efter det nuværende Horizon 2020 udløber den 1. januar 2021.

Rammeprogrammet samler hele EU’s støtte til civile forskningsaktiviteter, og det aktuelle rammeprogram er verdens største forsknings- og innovationsprogram med et samlet budget i omegnen af 75 milliarder Euro. Forberedelsen af det nye 9. Rammeprogram – med et væld af underprogrammer og mindst ligeså stort et budget som Horizon 2020 - tager flere år. Derfor er både Kommissionen og medlemsstaterne allerede i fuld gang med at forme deres indspil til programmet. Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe til at udstikke principperne for 9. Rammeprogram i løbet af 2017, og i år kører ligeledes en midtvejsevaluering af Horizon 2020, som vil give input til det næste program. Kommissionens formelle forslag til 9. Rammeprogram forventes i foråret 2018.

Den danske regerings første positionspapir forud for 9. Rammeprogram lægger i 10 hovedpunkter vægt på en række tværgående hensyn, der enten bør bevares eller styrkes i det nye Rammeprogram: Robusthed, fokus på kvalitet, sammenhæng i videnkæden, innovation, programstruktur, fleksibilitet og simplificering, åbenhed, inklusion og samarbejde med tredjelande udenfor EU. 

Herunder har vi hos Innovayt opstillet tre punkter, som vi mener, Danmark bør fremføre til det kommende 9. Rammeprogram. Vores fokus er overordnet på at gøre programmet endnu bedre for danske brugere, og særligt for små og mellemstore virksomheder (SMVer), der allerede i dag står for en væsentlig del af den danske succes i Horizon 2020. Udgangspunktet er, at der både hos SMVerne og hos øvrige danske brugere er klare potentialer for at gøre det endnu bedre. 

  1. Fremme af danske styrker og potentialer i samarbejdsaktionerne 

Langt det meste af EU-forskningsbudgettet – både nu og i fremtiden – vil gå til forud definerede forskningstemaer i de såkaldte samarbejdsaktioner. Derfor er det naturligt, at Danmark søger at fremme konkrete forskningstemaer, som både er vigtige for landet og hvor der er et godt fundament for danske forskere og virksomheder. Eksempler kunne være forskning og demonstration af vindenergi-teknologier, forskning og innovation relateret til Industri 4.0, eller forskning i droner og deres anvendelse. Alle er højaktuelle temaer, hvor der både er et erkendt samfundsmæssigt behov og en underskov af danske aktører, der vil kunne byde ind på fremtidige EU-bevillinger. Hvis man vil have sådanne temaer ind i rammeprogrammet, har det historisk vist sig nødvendigt at forberede sine indspil grundigt og aflevere dem tidligt i beslutningsprocessen. Derfor bør Danmark formulere sine ønskede temaer nu, hvis de skal have en chance for at finde ind i programmet. 

  1. Højere budget til europæisk Champions League for SMVer 

EU er faktisk en global pionér, når det kommer til at støtte innovation i SMV’er. Det gælder særligt støtte til lovende innovationsprojekter og forretningsideer med en meget høj risiko og upside, som ikke kan rejse kapital andetsteds pga. risikoen i projekterne. I det nuværende Horizon 2020 er det toneangivende program det såkaldte SME-Instrument, hvor SMVer konkurrerer om finansiering til deres projekter. Programmet kalder sig med rette ”Champions League” for europæiske SMV’er, idet kun de bedste og mest lovende projekter i Europa kommer igennem til støtte. Og programmet skaber store resultater. Støttede SMVer i SME Instrumentets Fase 2 oplever en gennemsnitlig vækst på 250 procent i omsætning og 122 procent vækst i beskæftigelse ét år efter modtaget støtte. Danmark klarer sig flot i programmet, med en succesrate på op mod det dobbelte af resten af Europa. Men den ekstra hårde konkurrence i programmet betyder, at en masse gode ideer går tabt, også fra danske SMVer. I det nuværende rammeprogram udgør SME-Instrumentet mindre en 1 procent af det samlede rammeprogram. Derfor vil det være oplagt for Danmark at arbejde for en vækst i budgettet til SME-Instrumentet i det nye rammeprogram – gerne med mindst 50 procent, som stadig ikke vil bringe succesraterne i instrumentet helt op på niveau med resten af rammeprogrammet. Dette vil være til gavn for SMVerne og deres projekter, men i høj grad også for vækst og velstand i Danmark og Europa. 

  1. Mere budget til mobilitetsprogrammer 

Nogle af EU's instrumenter til forskningssamarbejde er mere effektive end andre til at skabe reelt samarbejde og forbedret kvalitet på tværs af medlemsstater. Støtteinstrumenterne under de såkaldte Marie Curie-aktioner, der optager 8 procent af det samlede budget i rammeprogrammet, har til formål at skabe mobilitet blandt forskere og videnpersonale, både på tværs af geografier og sektorer. Det gælder fx europæiske erhvervs-phd-forløb, hvor en kandidat gennemgår sin forskeruddannelse hos en virksomhed og et universitet i to forskellige lande, eller i en fælleseuropæisk forskerskole, hvor aktører i flere lande samarbejder om at uddanne phd’er. I en tid med global konkurrence og mangel på kvalificeret arbejdskraft og innovation er disse instrumenter med til både at tiltrække viden på højt niveau til Europa og dæmme op for hjerneflugt til andre dele af verden. Samtidig er der et stort potentiale for danske forskere og universiteter i Marie Curie-programmerne. Det ville derfor være naturligt, hvis Danmark talte for at løfte budgetterne, hvor konkurrencen i øvrigt også er skærpet i de senere år. Også her må løftet gerne være på mindst 50 procent, hvor pengene passende kan tages fra de tematiske programmer. 

Dette er tre positioner, som Danmark med god mening umiddelbare kunne bære ind i beslutningsprocessen allerede nu. De er baseret på mange års konkrete erfaringer fra danske ansøgere til rammeprogrammet. Hos Innovayt kan vi formentlig kalde os Danmarks mest aktive bruger af EU-rammeprogrammet, og vi har alene siden 2014 bl.a. været involveret i mere end 100 succesfulde ansøgninger til Horizon 2020 på vegne af vores kunder, hvoraf de fleste er danske virksomheder og universiteter. 

9. Rammeprogram bliver i sagens natur mindst ligeså stor en del af vores konsulent-hverdag. Vi vil i tiden op til rammeprogrammets vedtagelse følge debatten til dørs gennem forskellige initiativer, i 2017 blandt andet ved et debatmøde senere på året om det kommende rammeprogram, hvor vi giver ordet til både beslutningstagere og danske brugere af rammeprogrammet. 

Læs den danske regerings positionspapir til 9. Rammeprogram her

For yderligere information, kontakt Kenneth Glarbo Andersen