Endnu 7 projekter finansieret af H2020 SMV-instrumentet

Endnu 7 projekter finansieret af H2020 SMV-instrumentet

31-03-15

Resultaterne fra den tredje evalueringsrunde på det vigtigste europæiske forskningsprogram for små og mellemstore virksomheder – SMV-instrumentet under Horisont 2020 – er blevet offentliggjort af EU-agenturet EASME. Endnu en gang præsterede Innovayt og vores SMV-kunder ekstraordinært med flere vindende ansøgninger til såvel fase 1 som fase 2-projekter til programmet, som ofte kaldes  "Den europæiske SMV Champions League".

Innovayt bistod med udvikling og præsentation af 13 forslag til indkaldelsen. 10 til fase 1 - og 3 til fase 2. I alt 7 forslag blev godkendt, 5 fase 1-projekter - til udarbejdelse af forundersøgelser og forretningsplaner - og to projekter til fase 2, der dækker fuld markedsmodning og demonstration af projekter med budgetter, der overstiger 1 mio EUR.

Følgende sætter denne præstation og succesrate i perspektiv:

Indkaldelsen i december modtog 629 forslag til fase 2, hvoraf 74 blev udvalgt til finansiering (11,7%). Til samme frist ansøgte 2.363 små og mellemstore virksomheder til fase I-projekter, og 259 blev udvalgt til finansiering (10,9%).

Danmark fik i alt 9 SMV'er finansieret under indkaldelsen. Mere end halvdelen eller 5 af disse var Innovayt-kunder.

De 7 lovende og dygtige SMV'er skal bevise gennemførligheden og demonstration af innovative teknologier og tjenester på tværs af teknologiområder, herunder intelligente robotter til vejvedligeholdelse; innovative landbrugskoncepter; demonstration af vedvarende energi; sanitet til off-grid applikationer samt POC diagnostik.

Vi vil bringe nyheder om de enkelte projekter projektholdernes erfaringer med ansøgningsprocessen på vores hjemmeside i de kommende uger.

For yderligere information, kontakt Thomas Knudsen