Endnu 3 Innovaytkunder i den europæiske SMV Innovation Champions League!

Endnu 3 Innovaytkunder i den europæiske SMV Innovation Champions League!

25-05-15

Den fjerde evalueringsrunde under det vigtigste europæiske forskningsprogram for små og mellemstore virksomheder - SMV-instrumentet under Horizon 2020 - resulterede i udvælgelse og finansiering af en ny gruppe af SMV'er.

Innovayt og vores SMV-kunder var - igen – heldige og dygtige med 3 vindende forslag til fase 1 under programmet. Innovayt hjalp med udvikling og præsentation af 7 forslag til indkaldelsen.

161 virksomheder fra 23 lande blev udvalgt fra marts-runden til fase 1. Deltagerne vil hver modtage € 50.000 til finansiering af forundersøgelser. De kan også anmode om op til tre dages businesscoaching. Europa-Kommissionen modtog 1.569 forslag til skæringsdatoen den 18. marts 2015. Med andre ord en samlet succesrate på omkring 10%.

Danmark fik i alt 5 SMV'er udvalgt, hvoraf de 3 er Innovayt-kunder.

De 3 små og mellemstore virksomheder vil gennemføre forundersøgelser for teknologier og services indenfor lynbeskyttelse af vindmøller; genanvendelse af fibermaterialer samt innovative og miljøvenlige byggematerialer.

Vi følger op med nyheder om de enkelte projekter og deler initiativtagernes erfaringer med processen på vores hjemmeside i de kommende uger.

For mere information, kontakt Pedro Guimaraes